6668
 

2. division, damer

Sidst opdateret 26. august 2019

Some description
Weekenden bød på de to afgørende matcher om placeringerne i 2. division vest.
I den første match tog vi turen til Københavns Golfklub, hvilket vi efter fredagens prøverunde erfarede var en yderst flot naturoplevelse i Dyrehaven. Matchen var en direkte duel i kampen om førstepladsen, hvor vi med en stor sejr kunne spille os tæt på oprykning.
Anne-Sophie måtte desværre tidligt strække våben mod en velspillede modstander. I 2. singlen vandt Camilla på hul 18 efter en spændende match, mens Janneke efter at have kæmpet sig tilbage fra 4 nede, tabte på hul 17. Foursome med Iben og Charlotte skulle derfor afgøre slutresultatet og matchen gik helt til 18., hvor den blev delt. København tog dermed sejren på 5-3 og styrede mod oprykning.

I søndagens match tog vi på en flot hjemmebane imod Esbjerg, hvor en sejr ville sikre os en sæson mere i 2. division. Anne-Sophie tog revanche og vandt sin match på 16. Charlotte vandt ligeledes i sikker stil på hul 17, og dermed var der hurtigt fire point på kontoen. I 1. singlen tabte Iben på 15. og matchen skulle afgøres i foursome. Der var dog aldrig rigtig spænding om udfaldet, da Janneke og Camilla vandt en sikker sejr 6/4 og sikrede et slutresultat på 7-2.

Efter en spændende weekend endte vi på puljens 2. plads efter København, hvilket må siges at være tilfredsstillende som oprykkere fra 3. division.

Vi ser allerede frem mod næste sæson, hvor vi forhåbentlig kan spille med i den øvre ende af puljen igen

 

Se alle resultaterne