1289129012881291
 

Nøjj, bolden bouncede...

Man 12. februar 2018

442 - 6077

Club 37 inviterede lørdag til køllesving og fastelavnshygge på Korthulsbanen.
18 friske medlemmer tog imod indbydelsen og stillede op i par til en turnering, hvor det sociale samvær og den friske luft spiller en (næsten) lige så stor rolle som selve køllesvinget.

Selskabet var rigtigt godt, og vi var heldige med vejret. Det var dejligt koldt, og det betød, at vi oplevede noget, som mange af os ikke har oplevet i mange måneder. Nemlig at bolden bouncede og rullede, når den ramte jorden. Det fremkaldte sådan en lille smule sommerfornemmelse. Men altså, der lå sne på flere af greens, så vi måtte lave en lokal regel, der definerede, at bolden var i hul, når den var inden for et gribs længde.

Vi spillede Greensome, og scores var i vanlig stil flotte. Der var god vin og greenfee til vinderne, ”bedste slag” for et holed indspil fra 15 meter, nærmest hullet på 22 cm og en ”kom igen”-præmie til næstmindst imponerende score. Og så har vi indført Keld-prisen, som tildeles efter et lidt tilfældigt princip. I dag gik prisen til 2. pladsen.

Efter veloverstået spil fik vi varm cacao og Martins hjemmelavede fastelavnsboller. Umm, der smagte. Vi sender endnu en gang en stor tak til restauranten.

Heldigvis nærmer vi os foråret og forhåbentligt en solbeskinnet sæson i 2018. Næste arrangement på Korthulsbanen bliver lørdag den 3. marts 2018.