1289129012881291
 

Senior Section i sol og blæst på Porto Santo

Tor 5. april 2018

357 - 6303

Af Jørgen Pagh, Senior Section

Årets golfrejse i Senior Section gik, ligesom sidste år, til den Portugisiske ø Porto Santo. Øen, der ligger 40 km nord for Madeira, er ganske lille, men har en glimrende golfbane, designet af Seve Ballesteros.

Medens man i Danmark oplevede snestorm, var der sol og tørvejr på Porto Santo. En enkelt dag oplevede vi meget stærk blæst, men ellers artede vejret sig eksemplarisk med dejlig sol.
Der var planlagt 3 matchdage med individuelle scores. Her blev Kurt Gade all-over vinder.

Lis og Svend-Erik Sørensen arrangerede en Texas scramble, hvor der blev leveret meget fine scores. Vinderholdet var således kun 2 over par efter de 18 huller på den svære bane.

Bjarne Bladbjerg  var med på vinderholdet og bidrog til den lave score med et ettal på  banens syvende hul, et 152 meter langt par 3 hul. Godt at der var all inclusive i baren.

Some description

Bjarne Bladbjerg flankeret af Niels Ølholm (tv) og Jørgen Pagh.

Turen var på bedste vis tilrettelagt af Niels og Annette Svenningsen. Stor ros for deres store arbejde med turen.
Niels og Annette har, efter at have stået for arrangementet de seneste år, valgt at overlade planlægningen af næste års tur til Niels Ølholm og Aase Hansen. Det er dejligt, at de vil påtage sig denne store opgave.

Vi glæder os allerede til næste års tur.