Vejret er fantastisk men....
Tir 29. maj 2018
Der "pletvandes" på Sletten 3
…i modsætning til sidste sæson ser det ud til at alle regnbyger p.t. smutter forbi Vejle Golf Club. Det kan vi på mange måder glæde os over, men det betyder også at banen og specielt greens er særligt udsatte.
Vandingsanlægget, rør og spinklere er under pres. De kører automatisk hver nat i tidsrummet ca. kl. 22.00 – 3.00. Men det er nødvendigt med eftervanding på særligt udsatte greens i løbet af dagen. Det kan ikke undgås at genere enkelte spillere, men det er desværre en nødvendighed.
Der har været et par brud på rørføringen ved Parken 7 og Parken 2, som selvfølgelig er blevet repareret som første prioritet, ligesom det løbende er nødvendigt at udskifte slidte sprinklere ved greens. Der er nok at tage fat på med i gennemsnit 6 spinklere ved hver green.
Ud over at de naturligvis skal virke, skal de også gerne vande i den korrekte retning. Så der justeres løbende.
Der vandes efter dræningen på Parken 7
Med dette vejr kan tørkeskader ikke undgås, men situationen og udviklingen følges nøje og der er særligt fokus på at minimere skaderne.