Lokale regler og baneforløb
Sidst opdateret 11. oktober 2019Midlertidige lokale regler:
Lejeforbedring (generelt)
Der skal lægges på det generelle område indenfor en køllelængde.
(Ikke tællende runde – handicap reguleres IKKE)
Lokale regler (godkendt af DGU feb. 2019)
Alle pæle på banen - undtagen hvide markeringer (out of bounds) -, samt afstandsmarkeringer, skilte og træer med støttepæle, behandles som ikke-flytbare forhindringer, hvorfra lempelse uden straf tillades efter Regel 16.1. Lempelse må ikke tages efter Regel 15.2.
Alle veje og stier på banen, selv hvis de ikke er kunstigt overfladebelagte, behandles som ikke-flytbare forhindringer, hvorfra lempelse uden straf tillades efter Regel 16.1.
Når en bold er out of bounds eller mistet, må spilleren med 2 strafslag efter Standard lokalregel E-5 (se opslag i klubhus/hjemmeside) droppe en bold indtil to køllelængder inde på hullets fairway, ikke nærmere hullet, end hvor bolden krydsede OB grænsen eller skønnes mistet.
Straf for overtrædelse en lokalregel: Den generelle straf.
Pæle
Hvide markeringer | Out of Bounds |
Røde markeringer | Strafområder |
Røde med Grøn top | Strafområder med spilleforbud |
Blå markeringer | Areal under reparation |
Blå med Grøn top | Areal under reparation med spilleforbud |
Afstandsmarkeringer
Alle afstandsmarkeringer er meter til forkant af green.
Hvid | 200 |
Gul | 150 |
Gul/Sort | 150 |
Rød | 100 |
Blå | 50 |
Flagplacering (se fotoillustration)
Obligatorisk baneforløb
For at fremme spilleforløbet, så der ikke kan være tvivl om flette-regel og dermed følgende fortrinsret, er der indført obligatorisk baneforløb, således at 18 hullers runder ALTID spilles “med uret”.