1289129012881291
 

VGC holdt Åbent Hus i dejligt vejr

Man 29. april 2019

442 - 7293

.. juniorafdelingen holdt Åbent Hus lørdag med fint fremmøde.

Vejle Golf Club var blandt de mange danske klubber, som inviterede til Golfens Dag søndag formiddag. Der var 17 personer, der mødte frem for at prøve kræfter med golfen i det gode vejr.

”Vi har haft en rigtig god dag, og klubben har fået nye TryOut-medlemmer ud af initiativet. Allerede seks nye søndag, men alle deltagere modtager en mail om TryOut-tilbuddet i VGC efter Golfens Dag, hvor vi fik en god respons fra de fremmødte”, fortæller Sussan Hedegård, som koordinerede Golfens Dag og de frivillige hjælpere i VGC.

” VGC takker Sussan og alle de frivillige for indsatsen, og vi er glade for, at vi som klub også kunne åbne dørene for golfinteresserede” fortæller manager Bo Vaaben.

Også lørdag var der Åbent Hus i dejligt vejr. Det var Juniorafdelingen, der inviterede børn og unge til at prøve golf og møde kammerater til leg og konkurrencer på Vejle Golf Clubs anlæg.

”Fem af vores egne juniorer hjalp godt til med at gøre dagen god for de unge, der var kommet for at prøve golf, mange tak for hjælpen gutter, det var dejligt at se jeres engangement”, fortæller Claus Bøje fra juniorudvalget.

Efter at Talal Sidani havde givet en introduktion på driving range og indspilsgreen, prøvede flere af gæsterne at spille på Korthulsbanen.

”Tusind tak til alle hjælpere og forældre, bedsteforældre og juniorer, der havde sørget for at der kom nogle nye unge spillere, det fik prøvet golf”, siger Claus Bøje.