1289129012881291
 

Imponerende indsats af Linette på Q School, men desværre ...

Søn 26. januar 2020

480 - 7358

Søndag den 26 januar. Linette Holmslykke har leveret en imponerende indsats i denne uge på Final Qualifier til Ladies European Tour. Fem 18 hullers runder på La Manga Resort, hvor Linette Holmslykke efter 80 spillede huller lå indenfor top 20, der giver adgang til det forjættede land. Men desværre drillede de sidste 10 huller, der blandt andet resulterede i to dobbeltboogies på bagni, og Linette må fortsætte kampen for en tilværelse som professionel golfer på et lavere niveau i denne sæson, hvis hun vælger at gå den vej. Det vil fremtiden vise, men her og nu vil vi bare lette på cap'en og anerkende den fantastisk flotte og super imponerende præstation, som Linette Holmslykke har leveret i de seneste to uger i Spanien. Godt gået! 

Opdatering lørdag: Super slutspurt af Linette. Fjerde og sidste runde i pre-kvalifikationen blev Linettes bedste runde i denne uge. Hun spillede Nord-banen på La Manga Golf Resort i to slag under par, 69, og sluttede på en superflot 19. plads, der giver adgang til næste uges Final Qualifying. Her stiller 118 spillere til start, de 27 af dem er tour-spillere fra sidste sæson, der skal forsøge at generhverve spilleretten. De 20 bedste spillere får adgang til LET, så vi krydser køller for at Linette fortsætter det flotte stabile spil i næste uge. Nu gælder det om at få et par velfortjene hviledage for den dygtige Vejle-spiller, for næste uge skal der spilles hele fem runder, inden tourkortene fordeles. Indtil da vil vi ønske Linette stort TILLYKKE med en fantastisk præstation i denne uge. Flot klaret!

Opdatret fredag - Linette Holmslykke ligger efter fredagens runde på en delt 30. plads, og altså fint indenfor de 60 pladser, der går videre til næste uges Final Qualifying på La Manga Resort i Spanien. Linette spillede i dag Nord-banen, og det var igen for-ni, der gav lidt problemer. Allerede på andet hul, et par 3, scorede Linette en dobbelt boogie - ugens første og heldigvis hidtil eneste, og med yderligere en boogie turnede hun i +3 for dagen. Bag-ni bød på en birdie og en boogie, og dermed blev tredje runde klaret i +3. Den samlede score er +5, og som allerede fortalt er det en delt 30.plads blandt de 131 deltagere.
Turneringen sidste runde spilles lørdag, hvor Linette har starttid kl 9.30, og hun skal spille nord-banen, som i denne uge har spillet lidt lettere end nord-banen. Vi hepper på Linette, der har spillet stabilt og klareet udfordringerne flot!

Opdateret torsdag - Det blev til en ny runde i +1 for Linette torsdag, og hun er i skrivende stund på en delt 22. plads, endnu en håndfuld spillere mangler at afslutte deres runde. Det er fortsat en yderst godkendt indsats, da 60 spillere fortsætter i hovedturneringen i næste uge. Se den aktuelle stilling via linket i slutningen af teksten.


Vejle Golf Clubs Linette Holmslykke kom rundt i scoren +1 på de første 18 huller, med tre boogies og to birdies. Det svarer til en delt 23. plads, og de 60 bedste efter fire runder spiller sig videre til næste uges final Qualifying. Linette Holmslykke spillede syd-banen på La Manga Resort i dag, og kom to over par på de første huller, men fik flot stabiliseret spillet og kom igennem bagni en under par. Hun kan se frem til Nord-banen i morgen, der ser ud til at spille en anelse lettere. De tre førende, alle skandinavier, med 20 årige Line Toft Hansen fra Danmark i blandt dem, spillede -4. Linette starter klokken 10 lokal tid og du kan følge med i scoren her: