Holdturnering 2020
Hvad er holdturnering?
Holdturnering er en landsdækkende hulspilsturnering for juniorer og ynglinge, der spilles på hverdagsaftener over 9 huller. Man deltager med 4 spillere på hvert hold, som spiller en Fourball og 2 singler. Holdet spiller i puljer af 3-4 hold, hvor man spiller på både ude- og hjemmebane. Der spilles i 3 rækker opdelt efter handicap; en B-række, en A-række og en Mesterrække.
Hvorfor spille holdturnering?
Holdturnering er en mulighed for at styrke samværet i klubben samt at lære spillere at kende fra andre klubber. Hvis der i klubben ikke er mulighed for at stille et hold, kan der laves aftaler med en eller flere andre klubber om et fusionshold. Det vigtigste er, at alle får mulighed for at spille mod andre klubber.
Hvem kan spille holdturnering?
Vi opfordrer alle spillere med hcp 54-18 om at deltage i holdturneringen.
Hvert hold består af 4 spillere + 1 holdleder. Dog anbefaler vi, der er 1-2 ekstra spillere på hvert hold af hensyn til sygdom og des lige.
Der er to alderskategorier i holdturnering:
U16: Spillerne må højst fylde 15 år i løbet af 2020 (der er ingen nedre aldersgrænse)
B-række: hcp: større eller lig med 37 (Bufferzone* 35)
A-række: hcp: Større eller lig med 28,1 (Bufferzone* 26)
Mesterrække: hcp: Større eller lig med hcp 18 (Bufferzone* 16)
U25: Spillerne må højst fylde 24 i løbet af 2020 (der er ingen nedre aldersgrænse)
B-række: hcp: større eller lig med 37 (Bufferzone* 35)
A-række: hcp: Større eller lig med 28,1 (Bufferzone* 26)
Mesterrække: hcp: Større eller lig med hcp 18 (Bufferzone* 16)
*Bufferzone: Der er indført en bufferzone, hvor det er muligt at få dispensation til at få en spiller med, så der kan stilles med flest mulige hold, der både tager hensyn til spillernes niveau og det sociale i turneringen.
Læs mere om holdturnering
Tilmelding
Er du interesseret i at deltage, så kontakt Juniorformand Claus Bøje
Der er nu åbent for tilmelding og tilmeldingsfristen er allerede d. 1.3.2020.