1289129012881291
 

Endnu en undskyldning blev ryddet af vejen

Man 29. oktober 2018

392 - 6864

Det er blevet lidt sværere at finde på en god undskyldning for et dårligt slag på Parken, efter at 25 arbejdsomme medlemmer lørdag gjorde en stor indsats ved Banens Dag for at gøre det nemmere at finde og spille sin bold.
De flittige medlemmer mødte lørdag formiddag frem for at hjælpe klubben med målrettet oprydning på Parken, og der blev arbejdet effektivt i tre en halv time, hvor skoven fra cirka 100 meter og frem til green på Parken 4 blev ryddet op. På Parken 9 blev træerne i begge sider af fairway trimmet og grene fjernet, så man har mulighed for at finde bolden og svinge køllen. Der blev også tid til at rydde kanten i venstre side på Parken 8 og trimme hegnet fra Out of Bounce-pælene i højre side af Parken 2.

”Vi er taknemmelige og glæde for jeres indsats”, fortalte baneudvalgets Paul Sørensen, da klubben efterfølgende bød på varm suppe i klubhuset.
”Det ser ud til at vi har fået skabt en tradition med en Banens Dag efter sæsonen, og en igen inden sæsonstart i marts. Jeres indsats betyder, at greenkeeperne nu har nemmere ved at vedligeholde områderne, så de bliver mere spilbare, og det bliver nemmere at finde sine bolde”, sagde Paul Sørensen.

Han sluttede med en opfordring til alle medlemmer om at komme med forslag til baneudvalget, hvilke områder af banen som kunne have glæde af en målrettet indsats.
Some description

Efterfølgende fortalte Chefgreenkeeper Kristoffer Harreby om vinterforhold på Vejles bane, hvor der i denne vinter er flere nyheder for de spillere, der bruger banen i vintermånederne.

”Der kommer ingen vinterhuller i år. I stedet sættes en landmålerstok i banen, og ved frost spilles der til indenfor en meter af pinden. Parken vil blive lukket for spil, når vinteren sætter ind, og i de kommende fem-seks uger bliver banen først lukket op for spil efter kl. 8.30.

Banen vil blive topdresset, idet sandet er medvirkende til at gøre overfladen mere tør, og greenkeeperne vil gerne udnytte tiden, hvor det er muligt at køre med tunge maskiner til at fordele sandet på greens og fairway.

Korthulsbanen vil også blive plejet, og i modsætning til Sletten vil hullerne blive holdt åbne hele vinteren uanset vind og vejr.

Har du forslag til indsatsområder på banen, så send dine forslag til klubbens baneudvalg.