1289129012881291
 

Træningsweekend for elitespillerne...

Man 23. april 2018

420 - 6370

Divisionsholdene har været samlet i weekenden. Lørdag var vi i Stensballe og søndag blev der spillet og trænet hjemme i Vejle.

Lørdag formiddag blev brugt på Driving range. Derudover blev der trænet en masse Short Game - vi skal jo gerne være helt skarpe til den første divisionsweekend d. 5-6 maj.

Efter nogle timer på træningsbanen var der arrangeret en runde sammen med elitespillerne fra Stensballe, hvor vi spillede en kombination af både hulspil og stableford - så vi havde mulighed for at spille runden og hullerne færdig. Som sædvanlig var der en god vind på Stensballebanen, men ellers fantastisk vejr og en dejlig dag i gode omgivelser. Efter runden kørte vi tilbage til Vejle, hvor vi spiste og hyggede et par timer. 

Søndag morgen blev der spillet en runde i Vejle med træning bagefter, så nu er vi allesammen godt igang og klar til at spille division. 

Vi træner hver tirsdag fra kl. 16-19, så der bliver holdt godt øje med os. Vi forventer selvfølgelig, at holdene klarer sig godt i de forskellige puljer igen i år.

Vi håber på god opbakning til divisionsweekenderne:

D. 5. -6. maj

D. 16. -17. juni

D. 18. -19. august

Mange hilsner
Marianne Linde
Sportsudvalget

Some description